Klimaet i denne del af Spanien er subtropisk med lange, varme somre og en relativ kort og mild vinter. Barcelona ligger i et lunt smørhul ved Middelhavet, hvor du kan bade det meste af året. Lige i baglandet ligger 3000 m høje bjergtinder, hvor dine passioner for skiløb, klatring, trekking – ja snart sagt enhver friluftssport – kan få frit løb. Klima og beliggenhed gør ferie i Barcelona attraktivt på alle årstider.