Fra arkadernes talrige caféer i Barri Gòtic sidder du i første række til at beundre den flotte palmebevoksede plads, Placa Reial, og de mange mennesker, der færdes her. Fra ved 21-tiden står folk i kø på Placa Reial for at sikre sig bord på det gode spisested Les Quinze Nits.
Oplev den stigende intensitet
Ud på de små timer stiger intensiteten på Placa Reial, og i lysskæret fra de antikke gadelygter af arkitekten Antoni Gaudí kravler de mest feststemte indenfor i diskoteker som Karma og Jamboree. Placa Reial i Barri Gòtic er et stop værd for livsnydere på ferie i Barcelona.
Er det tid til at trække inden for og opleve lidt barcelonesisk natteliv? Vi har samlet vores favoritter i denne oversigt. Eller fortsæt rundt i Barri Gòtics labyrintiske og atmosfærefyldte gader.