Få storbyer i verden har så attraktiv en beliggenhed som Barcelona, der på glimrende vis har forstået at omdanne gamle industriområder langs kysten til skønne, rekreative områder med badestrande. Barceloneta og Vila Olímpica er et godt eksempel. Tæt på det lune sand og til lyden af det brusende hav kan du på din ferie nyde en god italiensk eller asiatisk inspireret middag på den lokale restaurant, inden stederne ved midnatstid omdannes til smarte natklubber.
Den gamle og lidt nedslidte bydel Barceloneta er helt uden de smarte bygninger og dyre hoteller, men har en super placering direkte ud til Middelhavet og Barcelonas smukke strande.
Læg hertil en historisk atmosfære af arbejderklassesammenhold – i Barceloneta lever man lever så tæt sammen, at nogle nærmest rykker dagligstuen ud på gaden.
En atmosfærefyldt bydel
Her i Barceloneta kan du på din ferie finde små listige barer på alle gadehjørner samt det bedste udvalg af fiskerestauranter i Barcelona. I Barcelonete finder du på din ferie en stemning, der gør bykvarteret værd at udforske!
Gå på opdagelse i Barceloneta og find de bedste barer, eksempelvis El Vaso de Oro i Calle Balboa 6, der er kendt for sit specialfremstillede øl, gode tapas og en umådelig lang bardisk, hvor du skal kæmpe lidt for at nå frem til lækkerierne.
Lokalt liv på stranden
Stranden Playa de Barceloneta er udmærket, men også den måske mest folkelige i Barcelona, så hvis du ønsker lidt mere privatliv på din ferie, skal du hellere søge ud mod strandene ved Vila Olímpica. Se oversigten over alle strande i Barcelona her.
Topmoderne er også en flere kilometer lang fodgænger, cykel- og skaterpromenade, der forbinder Barceloneta med det splinternye kvarter Diagonal Mar. Barceloneta, Vila Olímpica og Diagonal Mar er nye steder du skal opleve på din ferie i Barcelona.