Hvis du er på ferie i Barcelona, må du ikke gå glip af at opleve Camp Nou! Ikke engang selvom at du ikke er den store fodboldfan. Der er altid en helt unik – meget overvældende – stemning på stadion.
Camp Nou er hjemmebanen for FC Barcelona – også kendt som Barça. På tribunen står der “Mes Que un Club”, som betyder, “mere end en klub”. Den sætning mærker man i høj grad, når man besøger stadion, hvad enten det er til en fodboldkamp eller en rundvisning.