BCN Original Shop
BCN Original Shop på Plaza de Catalunya er et godt sted at gå på jagt efter souvenirs. Her er et stort udvalg, kvaliteten er høj og designet tidløst. Her finder du blandt andet tekstiler, keramik, bijouteri, rejseartikler og meget andet. Alt sammen noget der vil minde dig om Barcelona, og noget der er brugbart.
Adresse: Pl. de Catalunya, 17, Barcelona

Estampería San José
Hos Estampería San José nøjes du nok med bare at kigge. Butikker har siden 1919 specialiseret sig i fremstilling og salg af alle former for religiøse artikler.

Her er krucifikser og jesusbørn i alle størrelser, rosenkranse fremstillet af perler, af glas og af træ, billeder af den sidste nadver, træskulpturer og både sølv- og guldarbejder. Det store udvalg vil nok overraske dig.
Adresse: Boters, 7-9, Barcelona
Estampería San José

Raima
Hvis du troede at gavepapir, en kuglepen eller en kalender bare var noget, man snuppede med i farten i supermarkedet, så kan det godt være du ændre mening efter et besøg i Raima.

Butikken ligger i en fin gammel bygning og her er papir en kunstart. Det fås både håndlavet og fabriksfremstillet – udvalget er overvældende. Skriveartikler af enhver art, kalendere i massevis, stearinlys i alle farver, lædervarer og små figurer til bryllup, barnedåb og konfirmation. Her er tænkt på det hele.
Adresse: Comtal, 27, Barcelona.
Raima

Vil du have flere shopping-tips? Så se oversigten med alle vores shopping-favoritter i Barcelona. Og trænger du til en lille pause, så se fx nærmere på Barcelonas fantastiske arkitektur og museer i verdensklasse.

Oplevelser: Shopping