I Danmark er vi så heldige, at vi ikke skal køre langt for at komme til den nærmeste lufthavn. Og hvis det brænder i dig for at komme ned og mærke den spanske sol, findes der lykkeligvis mange afgange, hvor du kan flyve mellem Danmark og Barcelona. Ønsker du ingen mellemlandinger, har blandt andre British Airways, Vueling Airlines og Iberia afgange, hvor der flyves direkte mellem København og Barcelona.
Find dine flybilletter fra København til Barcelona
Hvis du ønsker at rejse til den Catalonske ferieby fra den danske hovedstad, har det aldrig været lettere at finde de rigtige billetter. Notér blot i vores søgemaskine, at du ønsker afrejse fra København – så finder den de bedste deals på billige billetter fra København til Barcelona frem til dig.
København Lufthavns fantastiske shoppingfaciliteter
Hvis du har en gal shoppemaniac i maven, så er Københavns Lufthavn det rene slaraffenland. For med 120 forskellige butikker er der noget for enhver smag i det københavnske shoppingunivers. Og der bliver kælet for kunderne, når de præsenterer danske brands med den gule førertrøje i dansk design. Så slå dig løs i butikker som Royal Copenhagen, Georg Jensen og DAY Birger et Mikelsen.
Der er ingen tvivl om, at udenlandske turister bliver fristet til at tage købe et stykke dansk design med hjem til hjemlandet.
Lufthavnen kan desuden prale med mere end 30 forskellige spisesteder. Så uanset om du er til bar, café eller restaurant, skal du ikke lede længe, før en sådan dukker op på din rute rundt i lufthavnen.
Har du brug for hjælp i lufthavnen?
Er du bevægelseshæmmet, svagtseende eller lider af et handicap tilgodeser faciliteterne og personalet i Københavns Lufthavn også dine behov. Og personalet står klar med assistance, så du får en god flyrejse. Måske skal du have hjælp til at komme ud af flysædet, når de andre passagerer er gået fra borde? Eller måske har du brug for ledsagelse fra flyet til bagagebåndet? Uanset hvilke udfordringer, du står over for, er personalet klar til at hjælpe dig, og du kan trygt flyve videre til Barcelona.
Parkering i Københavns Lufthavn med QR-kode
Prisen for parkering i Københavns Lufthavn afhænger af, hvilket parkeringsanlæg du vælger, samt hvor mange dage du ønsker at parkere. Og du kan nemt og bekvemt ordne din parkering i god tid online, hvor du kan betale med Dankort, VISA, Mastercard eller Maestro.
Efter du har fået bekræftet din bestilling, får du tilsendt en mail med en QR-kode. Du kan gemme QR-koden på din mobil eller printe den ud på papir. Når du ankommer til parkeringsanlægget ved Københavns Lufthavn sætter du blot QR-koden under scanneren ved parkeringsbommen, og så er din parkering registreret. Når du kommer hjem fra din ferie i Barcelona, scanner du blot din QR-kode igen, når du kører ud af parkeringsanlægget.
Hvordan kommer jeg til og fra København Lufthavn?
Hvis du ikke ankommer til lufthavnen i bil, kan du tage enten tog, bus, metro, terminalbus, taxi, cykel, gåben eller hest til København Lufthavn. Den sidste mulighed anbefaler vi ikke. For der er ingen stalde til indkvarteringer af heste beliggende på København Lufthavns arealer.
Du finder en oversigt over alle transportmuligheder på lufthavnens egen hjemmeside, hvor du også kan læse mere om priser og tidspunkter.
Check-in via selvbetjeningsautomaterne i København Lufthavn
Når du ankommer til København Lufthavn vil du opleve, at der overalt i check-in-området i lufthavnen findes check-in-automater, du selv kan betjene. Du skal blot have dit pas og bookingnummer klar, og så guider maskinen dig på vej.
Du starter med at finde dit flyselskab i oversigten på touch screen-skærmen. Herefter indtaster du dit bookingnummer, så din reservation dukker op på skærmen. Undertiden vil maskinen se dit pas, hvorefter du blot skal scanne billedsiden på dit pas. Du finder scanneren nederst på check-in-automaten.
Hvis du rejser med bagage, skal du notere, hvor mange kufferter du ønsker at checke ind. Herefter udskriver automaten dine bagagetags, som du skal sætte på din kuffert. Husk også at udskrive dit boardingkort, som skal bruges, når du skal vise det til personalet ved sikkerhedskontrollen samt i flyet.
Herefter placerer du din bagage på en af flyselskabets selvbetjente indleveringsskranker for bagageindlevering. Nu er du klar til at gå mod sikkerhedskontrollen. Hvis du er usikker på, hvad du må have med i din håndbagage, når du skal igennem sikkerhedskontrollen, kan du læse mere om det under ”Hvad må du have i din håndbagage” nederst på siden.
Når du ankommer til Barcelona…
.. skal du trække vejret dybt og nyde den spanske luft. Du er endelig nået frem til din destination, og en fantastisk ferie venter. Herefter kan du benytte dig af en af Barcelona Lufthavns mange transportmuligheder. Vil du rejse med tog, bus, metro eller taxi? Det er helt op til dig.
Hvis dit fly ankommer til Terminal T1 er det formentlig lettest for dig at benytte bus, metro eller taxi. Lufthavnens togstation ligger nemlig i forbindelse med Terminal T2, der befinder sig godt fire kilometer fra Terminal T1, og toget gør ikke stop ved Terminal T1. Du kan tage en shuttle bus fra Terminal T1 hen til togstationen, men det forlænger blot din færd med endnu et stop frem for at gøre brug af bus eller metro som alternativ.