Kulturbyen Barcelona, der er rig på oplevelsesmuligheder, kan tilbyde uanede muligheder for overnatninger på hoteller, hostels og lejligheder i den catalonske hovedstad. Og uanset om du er til overdådig luksus eller hellere vil bruge dine penge andetsteds og derfor søger et billigt hotel, står vi klar til at guide til de bedste muligheder for overnatning, så du kan booke hotel i Barcelona.Vi hjælper dig ikke bare med at finde de rigtige flybilletter til Barcelona. Vores arbejde er ikke færdigt, førend du også har fundet det helt rigtige hotel, der passer lige præcis til dig og dine behov.
Hoteller i Barcelona
Barcelona.dk guider dig til dit hotelvalg
Når du står med dine flybilletter til Barcelona i hånden og er klar til afrejse, vil vi gerne sikre os, at du får de bedst mulige betingelser for din rejse. Vi vil nemlig gerne sørge for, at du bruger din tid på at holde ferie og ikke på unødige bekymringer. Derfor har vi samlet alle informationer om fly og hoteller i Barcelona i vores søgemaskine, så du nemt og bekvemt kan finde lige præcis det hotel, der passer til dine behov inden for eksempelvis priser, beliggenhed og bekvemmeligheder.
Med vores søgemaskine får du lynhurtigt svar på, hvilke hoteller der bedst passer til dine kriterier. Vi sørger naturligvis også for, at vores søgemaskiner giver dig de bedste hoteller med flest stjerner til den bedste pris. Du skal blot selv trykke bestil, og så er du klar til at holde ferie i Barcelona.
Barcelona.dk bruger desuden sikker internetbetaling med SSL og DIBS. Så det er ikke alene nemt og brugervenligt at bestille fly og hotel til Barcelona gennem os – det er også trygt.
Hvor skal du bo i Barcelona?
Det er noget nær umuligt ikke at lade sig overvælde af den kultur- og historierigdom, som Barcelona er indbegrebet af. For byen er i sandhed et pulserende hjerte af mangfoldighed og liv, hvor historiske områder ligger side om side med moderne arkitektoniske bygninger og giver byen enestående kosmopolitisk dynamik. Så der er er på alle måder noget for enhver smag. Det samme gælder byens mange hoteller, der hver især tilbyder gæsterne deres særegne præg.
Et hotel med kultur i baghaven.
Ønsker du at bo på et hotel, hvor du kan mærke historiens vingesus i hver en mursten, fuge og sprosse, er området omkring Eixample med de skønne brede boulevarder lige til noget for dig. Området omkring Eixample hører nemlig til blandt Barcelonas ældste og er desuden præget af Antoni Gaudis værker. Ergo kan din nattesøvn på hotellet gå hånd i hånd med udsigten til den verdensberømte kunstners værker.
I Eixample finder du blandt andet hoteller som Hotel Catalonia Eixample eller Hotel NH Barcelona Eixample, men ved hjælp af vores søgemaskine kan du finde det hotel, der passer til netop dine kriterier for overnatning.
I det gotiske kvarter finder du også bygninger og miljøer ud over det sædvanlige. Drømmer du om at træde direkte fra dit hotelværelse ud i fortiden, er det gotiske kvarter Barri Gòtic uden tvivl det rette valg for dig. Her han du gå på opdagelse i smalle kringlede gader, hvor de historiske bygninger står, som de gjorde for flere hundrede år siden. Området ligger desuden i nærheden af La Rambla, hvorfor du med en lille spadseretur fra dit hotel kan nyde Barcelonas livfulde kernepunkt.
Ønsker du at bo i det gotiske kvarter, kan du bestille værelse hos blandt andre Ciutat de Barcelona, Hotel Colonial Barcelona eller Hotel Gótico, der emmer af den overdådige middelalderlige atmosfære.
Med familien på ferie – hoteller i Barcelona for hele familien
Det kan virke som en ret uoverskuelig opgave at skulle planlægge en ferie, når familiens mindste skal med. For deres rejsebehov er unægteligt anderledes. Og naturligvis ønsker man at skabe de bedste rammer for ungerne. Og derfor er det vigtig at være forberedt på alle de situationer, der kan opstå, hvis tingene ikke går lige efter planen.
Måske kender du ikke Barcelona særlig godt? Eller måske er det dit første besøg, og du føler dig på usikker grund? Vi hjælper dig og klæder dig på, så du og din familie kan holde ferie uden bekymringer.
Når børnene skal med på storbyferie, er det magtpåliggende at tænke deres behov ind i det samlede billede. Derfor er det vigtigt at have styr på overnatningen i Barcelona, der er en af grundstenene i jeres planlægning. For det er brandærgerligt at møde op til hotellet og finde ud af, at det er umuligt at opstøve en tremmeseng, eller at muligheden for at få en højstol er en by i Rusland. Så sørg altid for at tjekke, om jeres hotel er børnevenligt.
Et andet godt råd er at vælge et hotel, hvor morgenmaden er inklusiv, så I ikke skal bekymre jer om at skulle ud af huset for at få mad i ungerne om morgenen. Og de fleste hotellers morgenmadsbuffeter har helt sikkert forskellige alternativer, så de små kan få lige præcis det, de kan lide.
Skal dit hotel have aktiviteter for børnene?
Det er klart lettere at nyde sin ferie, når man ved, at der er taget hånd om familiens yngste og deres behov. Heldigvis byder Barcelona på et væld af hoteller, der har faciliteter og aktiviteter, der uden tvivl vil falde i de mindstes smag. Hvilket barn ville ikke nyde en swimmingpool på jeres ferie? Eller måske et hotel, der har en legeplads eller børnepasning? Wi-Fi til deres iPads? Mulighederne er uendelige.
Og når ungerne trænger til en pause fra pool, er der et utal af andre aktiviteter i Barcelona, der kan være en sand favorit for familiens yngste. Hvad med en tur til Barcelona fantastiske zoologiske have? Eller måske ville en tur til Barcelona Akvarium i Port Vell, hvor leg og læring er to uadskillelige størrelser, være et hit hos børnene?
Vælg et af de centrale hoteller, så I kan spadsere direkte fra hotellet til seværdighederne med klapvognen, så I er fri for at skulle tænke i transportmuligheder. Det giver en masse frihed og fleksibilitet, hvis der skulle opstå uforudsete situationer med ungerne, der kræver en tur tilbage på hotellet.
Hoteller i nærheden af stranden
Med sin perfekte beliggenhed ved middelhavet er Barcelona lidt en naturskøn perle med godt fem kilometer kystlinje at kunne tilbyde sine solhungrende feriegæster. Og det meste fantastiske er, at der aldrig er langt fra byens midte til en af Barcelonas lækre strandområder, hvis behovet for en dukkert skulle melde sig.
Så hvis du drømmer om et hotel i nærheden af stranden, findes der mange muligheder. Du skal blot vælge, hvilket strandområde du ønsker at være tættest på.
Hoteller nær Barcelonas bedste badeområde
Barcelonas nok mest kendte strand ligger i bydelen Barceloneta og hedder Platja de la Barceloneta. Her er der alle de faciliteter, man som strandgæst kan ønske, såsom adskillige restauranter, muligheder for omklædning, toiletfaciliteter, solstole og meget, meget mere. Derudover er der også sørget for, at gæsterne har masser af underholdningsmuligheder, hvorfor du kan give dig i kast med eksempelvis volleyball, tennis og gymnastik på området.
Har du lyst til at tilbringe din ferie på et hotel i nærheden af Platja de la Barceloneta? Så kunne Hotel Arts Barcelona, Barceloneta Beach IV eller Hotel del Mar måske være en mulighed? Men prøv vores søgemaskine og se, hvad der ellers kunne falde i din smag, hvis du vil bo ved Platja de la Barceloneta.
Billige hoteller i Barcelona
Uanset om budgettet er småt, eller du blot vil sikre, at ferieomkostningerne ikke løber løbsk, er det ikke umuligt at få en fantastisk ferie i den catalanske hovedstad for få penge. For der findes heldigvis mange muligheder for billig overnatning i Barcelona, hvor det ikke kræver din førstefødte at være med.
Du tænker måske, at du ender et gudsforladt sted uden for byen, hvis du ønsker at spare penge på din hotelovernatning i Barcelona? Tro om igen. Vi hjælper dig med at finde de bedste og billigste deals på hoteller i hele Barcelona – uden at gå på kompromis med indholdet. Uanset om du ønsker at være i nærheden af stranden, nyde det energiske byliv nær La Rambla eller få din skønhedssøvn i de labyrintiske gader på et hotel i det fascinerende gotiske kvarter.
Luksushoteller i Barcelona
Den catalonske hovedstad er om noget indbegrebet af luksus. Med dekadente bygninger, oceaner af badestrande og et pulserende byliv er det umuligt ikke lade sig forføre af denne internationale storbyjungle i al dens pragt. Og et fugleperspektiv over byen afslører også, at der ikke er langt mellem de azurblå pools og gourmetrestauranterne, der står på spring for at forkæle dig og dine smagsløg med sanseeksplosioner af allerhøjeste karakter.
Så ønsker du at holde din ferie i ultimativ luksus? Så er Barcelona det helt rette valg for dig! 5-stjernede hoteller som Almanac Barcelona, Hotel de Serras eller Mercer Hotel Barcelona er stensikre garanter for at servere de helt rette doser overdådig luksus, hvor imponerende udsigter, bløde senge, minibar, roomservice, karbad og ekstravagante morgenbuffeter er en naturlig selvfølge.
Vi lover dig, at en indtjekning på et af Barcelonas mange luksushoteller får dig til at glemme alt om stress og jag derhjemme og sætter prikken over i’et på din storbyferie.
Hotel i Barcelona Centrum
Har du fundet dig en flybillet til Barcelona? Er du nu gået i gang med resten af rejseplanlægningen? Så skal du naturligvis finde frem til et godt overnatningssted, som imødekommer netop dine behov.
I dette skriv kigger vi nærmere på muligheden for at bo på et hotel i Barcelonas centrum. Vi kigger på fordele og ulemper ved denne løsning, hvordan du finder dit hotel, og hvilke alternative muligheder der er for overnatning i Barcelona Centrum. Vi er eksperter i rejser til netop denne storby, så du kan ganske roligt planlægge din ferie med vores hjælp.
- Et hotel i Barcelonas centrum sparer dig for megen transporttid.
- Med en central placering er du altid lige dér, hvor det sker.
- Der findes mange forskellige typer overnatningsmuligheder i centrum af Barcelona.
Hvorfor booke et hotel i Barcelona Centrum?
Den helt store fordel ved at booke et hotel i Barcelonas centrum er naturligvis, at du på den måde er tæt på mange af de seværdigheder, du sandsynligvis gerne vil se på din ferie. Dét betyder, at du ikke behøver at bruge unødvendigt lang tid på at komme frem og tilbage imellem diverse spændende steder med offentlig transport.
Særligt hvis du blot har få dage i Barcelona, kan det være en enorm fordel at bo centralt. Så er du lige midt i alt det spændende og sjove, og du kan virkelig suge byen til dig.
Hvorfor ikke vælge et hotel i Barcelona Centrum?
Man kan selvfølgelig ikke komme udenom, at et hotel i Barcelona centrum koster væsentligt mere at booke, end et hotel i udkanten af byen gør. Det er altså ikke just en billig løsning at vælge at overnatte helt centralt, og dét er selvfølgelig noget, du skal have med i dine overvejelser.
Skal du bo i byen i længere tid, kan det hurtigt løbe op at bo på et hotel i Barcelona centrum. Skal du derimod blot være der få dage, kan det sandsynligvis alligevel godt betale sig at vælge en central placering, qua den tid du sparer på transport, som vi også var inde på ovenfor. Desuden gælder det naturligvis, at der findes centrale hoteller i mange forskellige prislejer.
Alternative muligheder for overnatning i Barcelonas centrum
Hvis du gerne vil bo i Barcelonas centrum, men du ikke har penge til at betale for hotelovernatning, kan du i stedet overveje muligheden for at leje noget gennem Airbnb. På denne portal kan du leje private værelser og lejligheder af folk, der selv er bosat i Barcelona.
At leje gennem Airbnb er typisk en billig løsning, og samtidig giver det dig mulighed for at få et indblik i, hvordan catalonierne selv bor.
Uanset hvilken form for overnatning i Barcelona centrum, du vælger, vil du helt sikkert ikke fortryde det. Godt nok koster central overnatning som regel en del, men til gengæld er du også sikker på at få rigtig meget med på denne måde. Du er lige dér, hvor alting sker, og du behøver ikke at bruge en masse af din dyrebare ferietid på offentlig transport til og fra seværdigheder.
- Søg blandt håndplukkede hoteller i Barcelona