Dyttende biler, hostende busser og susende scootere omgiver pladsen ved Ramblaen, der forbinder den gamle og nye bydel i Barcelona.
En lille oase
Men bag det trafikale inferno findes oaser, hvor du kan slå dig ned og tage en slapper under din byvandring på ferie i Barcelona. Café Zürich har udsigt til både Ramblaen og Plaça de Catalunya, og caféen er et voyerparadis for cappucino- og café latte freaks på ferie i Barcelona. Skråt overfor caféen sidder lokale skakspillere og turtelduer på muren omkring den smukke gudinde-skulptur, La Diosa.
Er det bare pause før den store shoppingtur, så se her, hvor de bedste shoppingområder er. Og hvis du gør klar til at slentre ned ad Ramblaen ned, så se her, hvad du kan opleve på din vej.