Mercat de la Llibertat i Gràcia er et madtempel fra 1888 og et af de ældste overdækkede markeder i Barcelona.
Et overdådigt udvalg
Her kan du på din ferie i Barcelona opleve et marked, der byder på lækkerier som blæksprutter og tun fra Atlanten, chorizo fra Pamplona, andalusiske oliven, sjældne asturianske gedeoste, fede papaya’er fra Latinamerika og meget, meget mere.
Markedets bygning er udført i art nouveau-stil og er et levn fra dengang Gràcia var en selvstændig by uafhængig af Barcelona. Det fremgår tydeligt af våbenskjoldet, der pryder den solide smedejernskonstruktion.
Vil du se flere arkitektoniske perler, så læs mere her. Og kan du ikke få nok af markeder, så se oversigten over de bedste markeder.