Et af modernisternes mesterværker danner rammen om rækkerne af butikker, der ligger langs Barcelonas Carrer de Sants. Det er absolut værd at kigge indenfor, måske købe lidt lækkerier med hjem eller blot nyde lyde og især dufte fra de mange madvarer og krydderier.
Over hundrede år på bagen
Sants-markedet åbnede i 1913 og skulle rumme de stader og boder der på en lidt tilfældig måde var opstillet langs den gamle vej Carretera del Sant Crist.
Nyd den fantastiske arkitektur
I selve den rektangulære bygning, der er tegnet af arkitekten Pere Falqués, kan du se det rustikke stålskelet, de rå murstensvægge og et fantastisk loft og facade dekoreret med smukke keramiske fliser. Det specielle ved netop dette marked er, at det har bevaret den oprindelige charme og atmosfære.
Adresse:
Sants Market
Sant Jordi, 6
Barcelona
Du kan læse mere om Barcelonas mange markeder her.