Når du tager på juleferie i Barcelona, er der ting, du sandsynligvis aldrig har set før, men som er en vigtig tradition i Barcelona – og resten af Catalonien.
En lille nisse (så langt, så godt..)
Én af disse traditioner er El Caganer (Lorten!). En Caganer er en lille nisseagtig fyr iklædt catalansk klædedragt, som er at finde i de fleste krybbespil i Catalonien. Han passer dog umiddelbart ikke vores idé om en fredfyldt jul – han kan findes på hug med bukserne nede om haserne mens han… hvordan siger vi det pænest muligt… laver pu-ha!
Denne form for nisse er en tradition, der stammer fra 17-hundredetallet og er et symbol på lykke, da Caganer gøder jorden og sikrer en god høst. Og så er han faktisk ret nuttet.
Mades med nougat
Børnene får hvert år en Caga Tio (direkte oversat: Lorte-gren), som er et Caganer-ansigt på en pind, som de skal passe på og made med nougat hver aften, så han har maven fyldt til jul og er klar til at ”sprede lykke”.
Begge hyggespredende nisser kan naturligvis købes overalt i byen – perfekt souvenir fra din juleferie i Barcelona.
Vil du ud på den helt store shoppingtur, så se alle mulighederne for gøre Visa-kortet rødglødende af shopping her.