December er årets koldeste måned i Barcelona. Det betyder også, at de nærliggende Pyrenæer som regel har åbent for deres skiløjper, hvilket er en anderledes og spændende oplevelse på en storbyferie til Barcelona. Skisæsonen starter som regel i december, men er først rigtig god fra januar til marts.
Ingen badeferie – men tilgengæld en masse andet
Selvom der ikke er så koldt i selve Barcelona om vinteren – her er temperaturen gerne i nærheden af 10-15 grader – så indbyder årstiden ikke ligefrem til badeferie.
Men strandene er blot én af de utallige seværdigheder og attraktioner i Barcelona. Gastronomi, kunst, museer, koncerter, shopping og meget mere kan stadig nydes om vinteren i Barcelona.
Og måske oplever du her på denne årstid at komme endnu tættere ind på hverdagslivet i Barcelona uden sommerens kaskader at turister.
Det er også på denne årstid, nærmere bestemt i februar, at byen Sitges afholder karneval og det er Cataloniens vildeste optog – læs mere om Sitges.