Barcelona er delt ind i en række kvarterer. De mest centrale er; Raval, Eixample, Gracía, Ribera, Barrí Gótic. Omkring de mest centrale bydele/kvarterer ligger Vila Olímpica, Barceloneta, Montjüic. Barcelonas kvarterer er meget forskellige, og de fleste kvarterer har både sine fordele og ulemper. Ønsker I at bo i det historiske centrum tæt ved butikker og restauranter, i den nordlige del af byen hvor du kan bo billigt i Barcelona, eller tæt på stranden på et af de luksuriøse hoteller? Læs mere om de forskellige områder nedenfor, og find ud af hvilket et kvarter/område, der passer bedst til dine behov.
Områder
Områder i Barcelona og hvor skal man bo?
Hvor skal man bo i Barcelona? Først og fremmest er der ikke ét bedste sted at bo i Barcelona. Hvor du skal vælge at bo afhænger af, hvem du er, hvilke krav du har, dit budget, hvad du sætter pris på m.m. Skal det være et roligt sted, tæt på stranden, eller vil du gerne bo lige midt i det hele? Barcelonas centrum er langt mere kompakt end f.eks. London og Berlin. Derudover fungerer den offentlige transport virkelig godt, og det betyder også at hvis du vælger at bo i Barcelonas centrum er du tæt på det hele – mange attraktioner og seværdigheder ligger faktisk inden for gåafstand.