9. april 1870 svømmede den nu så fredelige plads, Plaça Rius i Taulet, i blod, da militæret henrettede 30 personer her. Personerne havde deltaget i en opstand mod centralmagten, som havde indført tvungen værnepligt, hvilket beboerne i Gràcia abslout ikke brød sig om. Det 33 m høje klokketårn, der er pladsens mest emblematiske bygning, var vidne til den ugelange revolte, hvorunder dets klokker ringede uafbrudt udover Barcelona. Klokketårnet, som dermed har udviklet sig til det stærkeste uafhængighedssymbol i Gràcia afgav desuden kontinuerlig advarende kimen, da Francos fascister angreb Barcelona i 1936. På Plaça Rius i Taulet kan du på din ferie også se det gamle rådhus i Gràcia, der stammer fra før det officielle Gràcia blev tvunget til sammenlægning med Barcelona.
Område: Gràcia og Tibidabo